Medarbejder havde ret til løn for 20 timer om ugen efter kontrakten, selvom medarbejderen ikke havde arbejdet 20 timer om ugen
•

Medarbejder havde ret til løn for 20 timer om ugen efter kontrakten, selvom medarbejderen ikke havde arbejdet 20 timer om ugen

Byretten gav en timelønnet ret til løn for 20 kontraktfastsatte timer, selvom arbejdsgiveren ikke indkaldte ham efter julelukning. Afgørelsen understreger, at ordlyden i ansættelseskontrakten vejer tungere end praksis, og at arbejdsgiveren bærer risikoen ved manglende arbejde.

En byretsdom fastslår, at en timelønnet weekendoperatør med 20 ugentlige timer angivet i ansættelseskontrakten havde krav på løn for disse timer i en periode, hvor arbejdsgiveren ikke indkaldte ham efter julelukning. Landsretten afviste senere anken som udsigtsløs og ikke principiel.

Fortolkning af ansættelseskontrakt og arbejdsgivers risiko

Retten lagde afgørende vægt på kontraktens ordlyd: Var arbejdstiden fastsat til 20 timer ugentligt, bestod der som udgangspunkt også et lønkrav for disse timer. Kun hvis medarbejderen uberettiget havde undladt at stille sin arbejdskraft til rådighed, kunne løn bortfalde.

Da fraværet fra arbejdet alene skyldtes arbejdsgiverens forhold – herunder udsat produktion – bar arbejdsgiveren risikoen for den manglende beskæftigelse. Medarbejderen havde derfor krav på løn svarende til 20 timer ugentligt i den omhandlede periode.

Betydning for arbejdstid, løn og praksis på arbejdspladsen

Løbende praktiske aftaler om færre timer med tilsvarende mindre løn ændrede ikke det kontraktlige udgangspunkt. Domstolen fandt ikke grundlag for, at parternes praksis havde sat arbejdstidsvilkåret helt ud af kraft.

Dommen tydeliggør, at praksis ikke kan erstatte en klar kontraktbestemmelse. Ønskes varierende arbejdstid eller tilkaldeordninger, skal dette fremgå udtrykkeligt og præcist af kontrakten for at undgå uforudsete lønkrav.

Procesforløb og retspraksis

Efter flere måneder uden indkaldelser kontaktede medarbejderen sin fagforening og blev efterfølgende opsagt med 14 dages varsel. Byretten tilkendte ham løn for hele perioden, hvilket samlet udgjorde et væsentligt beløb.

Sagen blev anket, men landsretten afviste anken, da udfaldet ikke forventedes at ændre sig, og sagen ikke havde principiel karakter. Dermed står byrettens kontraktnære fortolkning som retningsgivende.

Praktiske råd til arbejdsgivere om arbejdstidsvilkår

Arbejdsgivere bør sikre kontraktuel klarhed om arbejdstid, herunder om arbejdstiden er fast, gennemsnitlig eller variabel, samt hvilke rettigheder der gælder ved aflysning. Uden udtrykkelig hjemmel er udgangspunktet, at løn må betales, hvis medarbejderen står til rådighed.

Klarhed mindsker tvister og omkostninger ved efterbetalinger. Overvej at regulere ændringsmekanismer, varsler, rådighedstimer og betaling ved aflysninger for at afspejle den faktiske drift:

  • Angiv tydeligt, om arbejdstiden er fast, gennemsnitlig eller tilkaldebaseret.
  • Indsæt procedurer for midlertidige og permanente ændringer af timetal.
  • Beskriv betaling ved aflysning, hjemsendelse og manglende tilkald.
  • Dokumentér løbende ændringsaftaler skriftligt og konsistent.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.