Arbejdstidsopgørelse

EU-Domstolen slår fast, at transport mellem et fast mødested og skiftende arbejdssteder udgør arbejdstid for medarbejdere uden fast arbejdssted. Afgørelsen skærper kravene til tidsregistrering, hviletid og 48-timersreglen og kalder på justering af arbejdsgiveres politikker.

Højesteret fastslår, at en far, der yder § 85-støtte til sin søn efter aftale med kommunen, ikke er lønmodtager. Arbejdstidsloven gælder derfor ikke, og ekstra timer ud over de aftalte 30 kan ikke medregnes ved 48-timersreglen. Kommunal ledelsesret var ikke til stede.

En faglig voldgift fastslog, at en specialkonsulent i et ministerium ikke var selvtilrettelægger. Faste møder og eksternt fastsatte deadlines udelukkede undtagelsen fra arbejdstidsreglerne. Derfor gælder 48-timers reglen og pligten til tidsregistrering fortsat. Arbejdsgivere bør sikre reel frihed før undtagelse.