Højesteret har afklaret, at en far, der yder socialpædagogisk støtte til sin voksne søn i hjemmet efter aftale med kommunen, ikke var lønmodtager i arbejdstidslovens forstand. Manglen på et over-underordnelsesforhold betød, at arbejdstidslovens regler – herunder 48-timers grænsen – ikke fandt anvendelse. Retten tilføjede, at selv hvis der hypotetisk var tale om et ansættelsesforhold, kunne de ekstra timer, som faren valgte at være til stede ud over de aftalte 30 timer, ikke medregnes i arbejdstidsopgørelsen.