Botilbud

Højesteret fastslår, at en far, der modtog honorar for 30 timers støtte til sin voksne søn, ikke var lønmodtager efter arbejdstidsloven. Manglende instruktion og kontrol fra kommunen udelukkede et tjenesteforhold, og 48-timers-reglen gav ikke krav på godtgørelse.

Højesteret fastslår, at kommuner ikke er refusionspligtige for støtte ydet til borgere uden lovligt ophold. Serviceloven pålægger ikke kommunen forsørgelse i disse sager, og frivilligt ydet hjælp udløser ikke mellemkommunal refusion. Afgørelsen præciserer myndighedsansvaret.

Højesteret fastslår, at en kommune lovligt kunne opsige et botilbud, fordi borgeren ikke havde lovligt ophold. Kommunens refusions- og betalingspligt ophørte ved fraflytningen, og der var hverken passivitet eller krav, som opholdskommunen kunne indtræde i.