Dørlukning

Højesteret fastslår, at journalister kan kære kendelser om dørlukning uden procesbevilling efter retsplejelovens § 393, stk. 2. Samtidig bekræftes, at dørlukning kan ske af hensyn til statens forhold til fremmede magter i sager om administrativ frihedsberøvelse.

Højesteret stadfæster fortsat varetægtsfængsling for at sikre udsendelse efter asylafslag. Manglende medvirken og realistisk udsigt til udsendelse bar afgørelsen. Retsmøderne skulle holdes for dobbeltlukkede døre af hensyn til forholdet til fremmede magter.

Højesteret begrænser dørlukning i straffesag om statshemmeligheder. Offentlighed tillades for anklageskrift og dele af bevisførelsen, mens bilag og detaljer om FE-NSA-samarbejdet kan behandles fortroligt efter en konkret proportionalitetsvurdering af hensyn til statens sikkerhed.

Højesteret afviste dørlukning i en tilståelsessag mod en tidligere PET-ansat. Generelle hensyn til efterretningstjenestens arbejde var ikke nok under retsplejeloven § 29 og EMRK art. 6. Myndigheder må påvise konkrete skadevirkninger, før lukkede døre kan anvendes.