Højesteret skærper kravene til dørlukning i tilståelsessag
Højesteret fandt, at betingelserne for dørlukning efter retsplejeloven § 29, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 3, ikke var opfyldt i en straffesag mod en tidligere PET-ansat. Anklagemyndighedens og PET’s begrundelser var for generelle til, at domstolene kunne foretage den nødvendige prøvelse. Sagen har betydelig offentlig interesse, og afvejningen skal ske i lyset af EMRK art. 6 om offentlig rettergang. Højesteret ændrede derfor landsrettens kendelse og tog ikke anmodningen om lukkede døre til følge. Byretten kan dog på ny beslutte dørlukning, hvis der fremlægges konkretiserede skadevirkninger ved åben behandling.
Processuelt havde byretten oprindeligt bestemt, at hele retsmødet i tilståelsessagen skulle være lukket. Landsretten begrænsede lukningen til de dele, der berørte efterretningstjenestens opgaver, metoder og klassificerede oplysninger, og åbnede for oplæsning af sigtelserne. Højesteret fandt, at også denne delvise lukning savnede tilstrækkeligt grundlag på det foreliggende.
Konsekvenser for sager med hemmelige oplysninger
Afgørelsen signalerer, at myndigheder skal dokumentere konkrete, sagsspecifikke risici for udenrigsforhold eller personers sikkerhed. Generelle henvisninger til hensyn for efterretningstjenesten er ikke tilstrækkelige.
Domstolene vil kræve præcis afgrænsning af, hvilke oplysninger der nødvendiggør lukning, og hvorfor åbenhed ikke kan opretholdes. Kendelsen kan få betydning for fremtidige sager om klassificeret materiale. Læs kendelsen i sag 19/2023 hos Domstolene: 19/2023 anonym kendelse.
