Tilståelsessag

Højesteret ophævede landsrettens beslutning om fortsat varetægtsfængsling efter retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3. Sagen var færdigefterforsket, T1 havde forklaret sig i åbent retsmøde, og beviserne var sikret. Uden konkret kollusionsrisiko skulle T1 have været løsladt.

Højesteret stadfæster fortsat varetægtsfængsling efter dom som retshåndhævelsesarrest i en sag om grov narkotikakriminalitet. Tidligere varetægt, sagens alder og tiltaltes erkendelse ændrede ikke vurderingen. Afgørelsen tydeliggør proportionalitetskravet ved frihedsberøvelse efter dom.

Højesteret sætter udgangspunktet til 14 års fængsel for omfattende kokainhandel, men nedsætter til 12 år efter tilståelsesrabat. Udvisning for bestandig stadfæstes trods mindreårigt barn; indrejseforbuddet anses proportionalt efter EU-retten og EMRK og kan ophæves efter ansøgning.

Højesteret reducerer straffen i en ketaminsag med 12,5 % og kræver, at domme angiver kategori og straf uden rabat. Sagen i kategori 3 viser, at dokumenteret ressourcebesparelse og konsistens med praksis er afgørende for tilståelsesrabatens størrelse.