Højesteret har slået fast, at journalister kan kære retskendelser om dørlukning uden forudgående tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Den særlige kærebestemmelse i retsplejelovens § 393, stk. 2, begrænses ikke af kærebegrænsningen i § 389 a. Afgørelsen præciserer dermed pressens adgang til at få prøvet dørlukning hurtigt og effektivt.
Kæreadgang for journalister
Striden udsprang af, at landsretten havde afvist en kære fra en journalist over byrettens kendelser om dørlukning i en sag om administrativ frihedsberøvelse. Højesteret fastslog, at § 393, stk. 2, giver journalister en selvstændig adgang til at kære dørlukning, og at et krav om procesbevilling ville stride mod bestemmelsens formål om at sikre offentlighedens kontrol.
Journalisten var omfattet af personkredsen i retsplejelovens § 172, stk. 1, og var til stede ved retsmødets begyndelse, hvor han protesterede mod dørlukning. At han efterfølgende måtte forlade retten som følge af beslutningen om at lukke dørene under forhandlingen om dørlukning, fratog ham ikke kæreadgangen efter § 393, stk. 2.
Dørlukning af hensyn til fremmede magter
På det materielle plan tiltrådte Højesteret, at forhandlingen om, hvorvidt dørene skulle lukkes, lovligt foregik for lukkede døre efter retsplejelovens § 29 c, stk. 1, 2. pkt., af hensyn til statens forhold til fremmede magter. Samme hensyn begrundede, at selve retsmødet om frihedsberøvelsen blev afholdt for lukkede døre, jf. § 29, stk. 1, nr. 2.
Den underliggende frihedsberøvelse var truffet efter hjemrejseloven § 16, jf. udlændingeloven § 37. Afgørelsen skærper dermed praksis om pressens ret til at kære dørlukning i realtid, samtidig med at den bekræfter rammerne for lukning af dørene, når vægtige udenrigspolitiske hensyn gør sig gældende. Læs afgørelsen hos domstolene: Højesterets kendelse i Sag 1/2024.
