Delvis dørlukning i straffesag om statshemmeligheder
Højesteret ændrede landsrettens forhåndskendelse og fastslog, at der kun er grundlag for at lukke dørene under dele af hovedforhandlingen i en sag om uberettiget videregivelse af hemmeligheder. Afgørelsen beror på en konkret afvejning mellem offentlighed i retsplejen og hensynet til statens forhold til fremmede magter efter retsplejelovens regler.
Retten lagde vægt på, at sagen har væsentlig offentlig interesse. Oplysninger, som allerede må anses for offentligt kendte – herunder samarbejdet mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og NSA om kabelaflytning, FE’s interne undersøgelse samt en whistleblowers henvendelse til Tilsynet med Efterretningstjenesterne – kan ikke i sig selv begrunde generel dørlukning.
Afgrænsning af lukkede dele
Højesteret præciserede, at anklageskriftet kan oplæses for åbne døre. Derimod skal oplæsningen af bilag med de konkrete oplysninger, som den tiltalte angiveligt har videregivet i private samtaler, ske for lukkede døre. Tilsvarende kan bevisførelse gennemføres offentligt, medmindre der fremkommer detaljer om kabelsamarbejdet, sikkerhedsbrud eller potentielle skadevirkninger af udtalelserne.
Afgørelsen illustrerer kravene til målretning og proportionalitet ved indgreb i retsmødeoffentligheden i nationale sikkerhedssager. Domstolene skal løbende vurdere, om fortrolighedshensyn fortsat vejer tungere end hensynet til åben rettergang, og begrænse dørlukningen til de dele, hvor risikoen for skadevoldende bekræftelse eller afsløring er reel.
Læs Højesterets kendelse i sag 95/2023 på Domstolene: domstol.dk.
