Fiktive fakturaer

Fakturaer udstedt fra 1. januar 2024 kan udløse personlig hæftelse for direktører, hvis Skattestyrelsen vurderer dem som fiktive. Virksomheder risikerer nægtet momsfradrag, hæftelse for A-skat og AM-bidrag samt skattestrafferetlige sanktioner. Skærp kontroller og dokumentation.

Skattestyrelsen kan nu både pålægge solidarisk hæftelse og administrativt inddrage virksomhedsregistrering ved kædesvig og urigtige fakturaer. Tærsklen er forsæt eller grov uagtsomhed, og praksis forventes streng. Virksomheder i risikobrancher bør styrke kontroller og dokumentation.

To nyere afgørelser fra Landsskatteretten skærper linjen i kædesvigssager: I én sag bortfaldt maskeret udlodning, i en anden blev 10 procent henført til privat interesse og 90 procent til indeholdelsespligtig løn. Samtidig øger opkrævningslovens § 10 d ledelsens hæftelsesrisiko.

Landsskatteretten afviser Skattestyrelsens 80/20-model i underleverandørsager. Hele fakturabeløbet anses som løn til uregistreret arbejdskraft og er fradragsberettiget, hvorfor eneanpartshaver ikke beskattes af maskeret udbytte. Kendelsen skærper kravene til konkret myndighedsskøn.

Opkrævningslovens § 10 d gør ledelsesmedlemmer personligt og solidarisk ansvarlige i kædesvig fra 1. januar 2024. Skattestyrelsen kan rette krav mod den enkelte leder ved forsæt eller grov uagtsomhed. Læs om kontrolfokus, typiske risici og konkrete due diligence‑tiltag.

Skattestyrelsen skærper kontrollen mod kædesvig, hvor fiktive fakturaer og stråmænd forvrider moms og skat. Konsekvenserne rækker fra efteropkrævning og straf til konkurs og krav mod ledelsen. En ny byretsdom viser, at selv frifindelse kan koste langvarig proces og betydelige risici.