Ledelsesmedlemmer kan nu hæfte personligt, ubegrænset og solidarisk for kædesvig: Opkrævningslovens § 10 d gælder fra 1. januar 2024 og rammer direktører, bestyrelsesmedlemmer og reelle ledere, der forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til urigtige oplysninger baseret på fiktive fakturaer.
Hvad betyder dette for din virksomhed?
Den nye praksis betyder, at Skattestyrelsen kan rette kravet mod den enkelte leder, hvis vedkommende vidste eller burde vide, at leverancerne ikke var reelle. Dette ændrer fundamentalt risikobilledet: Manglende agtpågivenhed kan udløse privat betaling af virksomhedens skatte- og afgiftskrav.
Kædesvig ses især i brancher med mange led i leverandørkæden og kontanthåndtering som byggeri, rengøring og transport. Modellen udnytter selskaber, der ikke afregner skat og moms, mens slutkunden fratrækker moms på fakturaer, som ikke dækker faktiske leverancer.
Praktiske skridt og risikostyring
Virksomheder skal nu overveje skærpet leverandørkontrol: tjek moms- og A‑skat‑registrering, indhent dokumentation for leverancer, brug sporbare digitale betalinger, og reager straks på henvendelser eller advarsler fra myndigheder. Dokumentér kontrollerne; uden papirspor er det næsten umuligt at afkræfte påstanden om grov uagtsomhed.
Skattestyrelsen intensiverer kontrollen gennem projekter, samarbejde med politiet og internationale myndigheder samt digitale værktøjer som TNA (Transaction Network Analysis). Spørgsmålet er derfor: Kan din kontrakt- og betalingspraksis bestå et datadrevet kontrolforløb – i morgen?
