Højesteret fastslog, at politiets beslaglæggelse og efterfølgende ransagning af en mobiltelefon var lovlig, fordi der forelå rimelig grund til mistanke efter retsplejeloven §§ 802 og 794. Afgørende var en samlet vurdering af kildeoplysninger og et nyligt fund af en pistol med ammunition i en nærliggende lejlighed.
Mistankegrundlag efter retsplejeloven §§ 802 og 794
Højesteret præciserede, at en kilderapport, som ikke angiver grundlaget for oplysningerne, ikke i sig selv opfylder mistankekravet. Trods kildens troværdighed var oplysningerne isoleret set utilstrækkelige.
Når kilderapporten blev sammenholdt med øvrige oplysninger i sagen og det konkrete våbenfund umiddelbart forud for beslaglæggelsen, var kravet om rimelig grund til mistanke opfyldt. Dermed var indgrebene rettet mod mulig overtrædelse af straffelovens § 192 a berettigede.
Praktiske implikationer for digital ransagning
Ransagning af mobiltelefoner sidestilles med andre tvangsindgreb og forudsætter proportionalitet og nødvendighed. Dommen betoner, at vurderingen beror på et helhedsbillede, herunder kilders troværdighed, dokumentation og sammenhæng med konkrete fund.
For politiet understreges vigtigheden af at dokumentere kildens informationsgrundlag samt tidsmæssig og geografisk nærhed til det formodede lovbrud. Forsvarere kan omvendt anfægte indgreb baseret på udokumenterede kilder uden supplerende beviser.
Procesforløb og henvisninger
Byretten i Viborg og Vestre Landsret havde godkendt beslaglæggelsen og ransagningen, og Højesteret tiltrådte resultatet. Standardkravet for mistanke er ikke sænket, men blev anset for opfyldt i den konkrete kontekst.
Læs Højesterets kendelse i sag 81/2025 på domstol.dk: 81-2025.pdf.
