Skattestyrelsen har intensiveret indsatsen mod kædesvig, hvor kæder af underleverandører, stråmænd og fiktive fakturaer bruges til at skjule den reelle udfører og undgå betaling af skat og moms. Fund af kædesvig udløser typisk regulering af skatte- og momsansættelser og kan føre til strafferetlig forfølgning.
Retlige konsekvenser
En nyere byretsdom illustrerer, at følgevirkningerne kan række ud over skatte- og momsopkrævning. En virksomhed gik konkurs efter et betydeligt momskrav, hvorefter kurator rejste tilbagesøgningskrav mod den tidligere direktør med henvisning til almindelige obligationsretlige principper og selskabslovens bestemmelser. Byretten gav ikke kurator medhold, bl.a. fordi direktøren ikke modtog de omtvistede beløb, men sagen medførte langvarig retssag og omkostningsrisiko. Dommen er anket.
Sager om kædesvig involverer ofte komplekse bevisvurderinger, herunder dokumentation for leverancer, betalingstrace og realitet i underleverandørforhold. For virksomheder kan konsekvenserne omfatte efteropkrævning, renter, eventuelle bøder, insolvensrisiko og ledelsesretlige krav.
Forebyggelse og praktik
Virksomheder bør styrke compliance med risikobaseret leverandørdue diligence, tjek af CVR, momregistrering, betalingsspor og kontrol af fakturakrav. Tydelige kontrakter, godkendelsesprocedurer og løbende monitorering reducerer risikoen for medansvar.
Skattestyrelsens praktiske råd og tjeklister er tilgængelige på skat.dk og kan anvendes til at opbygge interne kontroller mod kædesvig. Se vejledningen hos Skattestyrelsen på skat.dk.
