Følsomme personoplysninger

Datatilsynet ser flere klager skrevet med AI, men advarer om risiko for utilsigtet deling af persondata og vildledende juridiske vurderinger. Myndigheden anbefaler egne formuleringer, dataminimering og at undgå følsomme oplysninger i prompts – samt at læse udbyderens vilkår.

Politiets ønske om udvidet ansigtsgenkendelse kan effektivisere efterforskning, men griber dybt ind i privatliv og databeskyttelse og kan påvirke ytrings- og forsamlingsfriheden. Uden klar hjemmel, retskendelse, snæver afgrænsning og effektivt tilsyn øges risikoen for funktionsglidning og masseovervågning.

Datatilsynet har pålagt et hospital at fjerne patientbilleder fra sociale medier, fordi samtykke ikke var frivilligt grundet ulige forhold. Afgørelsen skærper kravene til brug af billeder hos myndigheder og arbejdsgivere og peger på alternativer som ikke-genkendelige eller modelbilleder.

Datatilsynet accepterer, at Københavns Kommune udvikler og gentræner en AI-baseret beslutningsstøtte med hjemmel i GDPR og serviceloven. Men driftsanvendelsen kræver en klar, specifik lovhjemmel, da behandlingen omfatter store mængder følsomme data og indebærer risiko for automation bias.

EDPB har indført et EU/EØS-dækkende forbud mod Metas adfærdsbaserede annoncer, fordi kontrakt og legitim interesse ikke kan bære profilering. Kun samtykke resterer, men pay-or-consent udfordrer frivilligheden. Virksomheder bør omstille til samtykkebaserede eller kontekstuelle løsninger.

Retterne afviste sletning af Google-søgeresultater, da oplysningerne var almindelige og knyttet til klagers professionelle virke. Ved afvejningen efter GDPR vejede informations- og ytringsfriheden tungere end privatlivets fred. Sagen præciserer kriterierne for retten til sletning.