Byret og landsret har stadfæstet Datatilsynets vurdering af, at Google ikke kunne pålægges at slette visse søgeresultater efter GDPR art. 17. Retten lagde vægt på, at oplysningerne angik klagers professionelle virke og ikke udgjorde dokumenterede oplysninger om strafbare forhold. Dermed var der tale om almindelige personoplysninger, som var lovligt behandlet, og hensynet til informations- og ytringsfrihed vejede tungere end privatlivets fred.
Balancen mellem GDPR og ytringsfrihed
GDPR art. 85 pålægger medlemsstaterne at forene databeskyttelse med informations- og ytringsfrihed. I den konkrete sag blev spørgsmålet om sletning vurderet i lyset af denne balance, hvor offentlighedens adgang til oplysninger om en person med offentlig rolle fik afgørende betydning.
Landsretten fremhævede, at sletning beror på en konkret afvejning. Når oplysninger primært har erhvervsmæssig karakter, og den registrerede deltager i offentlig debat, taler det for at opretholde tilgængeligheden, hvis oplysningerne ikke er særligt følsomme eller strafbare i GDPR-forstand.
Retlig kvalifikation og kriterier
Retterne fandt, at de omtvistede udsagn var ukonkrete og udokumenterede, hvorfor de ikke faldt under GDPR art. 10 om oplysninger om strafbare forhold. Kvalifikationen som almindelige personoplysninger var central for lovlighedsbedømmelsen.
Ved sletningsanmodninger bør følgende kriterier indgå i vurderingen:
- Oplysningernes art og følsomhed.
- Om forholdene er private eller erhvervsmæssige.
- Offentlighedens interesse i adgang til oplysningerne.
Praktiske implikationer
Dataansvarlige bør dokumentere den foretagne afvejning og begrunde eventuelle afslag på sletning med henvisning til oplysningernes karakter, den registreredes rolle samt offentlighedens interesse. Hvor oplysninger er rene privatsfæreoplysninger, særligt følsomme eller pålideligt dokumenterer strafbare forhold, kan resultatet være anderledes.
Den registrerede kan fortsat forfølge berigtigelse eller sletning, men må forvente, at retten til sletning efter art. 17 vil vige, når hensynet til informations- og ytringsfrihed – konkret vurderet – overstiger indgrebet i privatlivet.
