Forældreansvarsloven § 20 a

Højesteret fastslår, at familierettens domme om samvær og/eller anden kontakt er omfattet af ankebegrænsningen i retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt. Anke kræver derfor Procesbevillingsnævnets tilladelse. Landsretten skulle i den konkrete sag have afvist anken.

Højesteret ophæver underinstansernes afgørelser i sag om kontakt mellem biologisk mor og tvangsbortadopteret barn. Moderen får ret til fotokontakt og observation på legeplads uden interaktion, og spørgsmålet om begrænset samvær hjemvises til ny, bedre oplyst vurdering.

Højesteret hjemviser to samværssager om et tvangsbortadopteret barn, fordi afgørelserne manglede tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Forældreansvarsloven § 20 a skal fortolkes i overensstemmelse med EMRK art. 8. Bedsteforældre kan have ret til indirekte kontakt som fotos og video.

Højesteret hjemviser sag om genoptagelse af samvær mellem et frivilligt bortadopteret barn og den biologiske far. Retten fastslår, at forældreansvarsloven § 20 a også gælder ved frivillig adoption og betoner barnets bedste, inddragelse og krav om konfliktfri kontakt.

Højesteret hjemviser en sag om samvær mellem et tvangsbortadopteret barn og dets biologiske forældre, fordi grundlaget var utilstrækkeligt. § 20 a skal fortolkes i lyset af EMRK art. 8, og retten fremhæver krav om sagkyndig sagsoplysning og vurdering af alternative kontaktformer.