Højesteret skærper kravene til fortolkning og sagsoplysning
Højesteret fastslår, at forældreansvarsloven § 20 a om samvær og kontakt i sager om tvangsadoption skal fortolkes i lyset af EMRK artikel 8 og Menneskerettighedsdomstolens praksis. Muligheden for samvær eller anden kontakt må ikke reelt forbeholdes særlige undtagelsestilfælde, og hensynet til barnets mulighed for at kende sine rødder skal indgå i helhedsvurderingen. Højesterets dom kan læses på Domstolene.
Da det ikke kunne afvises, at betingelserne for samvær eller alternativ kontakt var opfyldt, fandt Højesteret, at familierettens og landsrettens afgørelser byggede på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, og sagen blev hjemvist til ny behandling i familieretten. Læs dommen hos domstol.dk.
Konkret sagsoplysning og alternative kontaktformer
Retten fremhæver, at der skal indhentes de oplysninger, der gør en afgørelse forenelig med både § 20 a og EMRK artikel 8. Hvor samvær eller kontakt ikke kan udelukkes, kan en børnesagkyndig erklæring, en vurdering af de biologiske forældres ressourcer og forklaring fra sagkyndige være relevante. Også muligheder for anden kontakt end samvær, fx udveksling af fotos eller video, skal belyses.
Landsretten var nået til et andet resultat, men hjemvisningen understreger kravene til dokumentation og proportionalitet i indgreb i familielivet. Se underinstansernes afgørelser i Domsdatabasen og Domsdatabasen.
