Højesterets resultat og begrundelse
Højesteret ophævede familierettens og landsrettens afgørelser i en sag om kontakt mellem en biologisk mor og et tvangsbortadopteret barn. Retten fastslog, at forældreansvarslovens § 20 a skal anvendes i lyset af EMRK art. 8, så barnets bedste vægter tungt, men de biologiske forældres interesser også indgår, når det kan ske uden skade for barnets helbred og udvikling.
På det foreliggende grundlag blev moderen tillagt ret til anden kontakt end samvær: at modtage fotografier og at se barnet på en legeplads uden interaktion. Højesteret fandt endvidere, at det ikke kunne udelukkes, at betingelserne for et begrænset samvær kan være opfyldt, men at spørgsmålet kræver en bedre oplyst, konkret vurdering end den, de underretter lagde til grund.
Videre behandling og praktiske konsekvenser
Sagen hjemvises til familieretten med henblik på at fastsætte nærmere vilkår for fotokontakt og observation på legeplads samt til fornyet stillingtagen til eventuelt begrænset samvær. Underinstanserne må sikre et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, herunder sagkyndige vurderinger, og foretage en proportional afvejning af barnets og forældrenes interesser.
For praktikere understreger dommen krav til dokumentation for risiko og til individualiserede begrundelser i sager om efter-adoptionskontakt. Den fulde afgørelse kan læses hos Højesteret som pdf: link. Byrettens afgørelse fremgår af Domsdatabasen.
