Indfødsretsloven

Højesteret underkender den hidtidige praksis om administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab og kræver en konkret afvejning af borgernes berettigede forventninger. Afgørelsen åbner for genoptagelse af sager, mens ministeriet midlertidigt sætter sagsbehandlingen i bero.

Højesteret fastholder fængsel i 6–8 år og udvisning for bestandig af tre iranske statsborgere for bistand til fremmed efterretningstjeneste, terrorfinansiering og fremme af terror. Én fik frakendt dansk indfødsret. Udvisningen blev fundet proportional trods familietilknytning i Danmark.

Højesteret fastslår, at børn kan få dansk indfødsret ved forældrenes ægteskab, selv om faren ikke var dansk ved fødslen. Ministeriets ændring af CPR-registreringen var uberettiget, da § 2 skal forstås i lyset af tidligere lovgivning og bestemmelsens formål.

Et dødsbo kunne ikke overtage en sag om fratagelse af dansk statsborgerskab. Højesteret fandt, at tvisten angik en personlig rettighed og ikke et krav, der tilkommer boet efter dødsboskifteloven § 107. En mulig godtgørelse under en senere byretssag ændrede ikke denne vurdering.