Ikke grundlag for frakendelse af dansk statsborgerskab som følge af svig

Ikke grundlag for frakendelse af dansk statsborgerskab som følge af svig

Højesteret afviser frakendelse af dansk statsborgerskab for svig, fordi oplysningspligten under naturalisationen var uklar, og en proportionalitetsafvejning talte imod indgrebet. Afgørelsen omfatter også de fem børn med afledt indfødsret.

Højesterets afgørelse om frakendelse ved svig og proportionalitet

Højesteret fandt ikke grundlag for at frakende en ansøger dansk statsborgerskab for svig, selv om han ikke orienterede myndighederne om en politianmeldelse og efterfølgende sigtelse, der indtraf kort før vedtagelsen af loven om meddelelse af indfødsret. Retten lagde vægt på, at sagens oplysninger pegede mod, at ansøgeren med rimelighed kunne opfatte, at han ikke havde pligt til at underrette om episoden på det tidspunkt. Endvidere førte en proportionalitetsafvejning til frifindelse, hvilket også omfattede hans fem børn, der havde modtaget indfødsret afledt af hans.

Resultatet understreger, at frakendelse ved svig forudsætter mere end passiv undladelse, når oplysningspligtens rækkevidde er uklar, og at indgrebet skal være proportionalt i lyset af forholdenes karakter og tidspunkt.

Faktum og procesforløb med betydning for vurderingen

Ansøgeren indgav ansøgning om indfødsret i 2014 og blev i januar 2016 orienteret om optagelse på det kommende lovforslag. Den 11. maj 2016 blev han politianmeldt, og den 1. juni 2016 sigtet. Loven blev vedtaget den 2. juni 2016, og indfødsretsbevis udstedt den 22. juni 2016, også til hans børn.

Byretten frifandt ham for at have slået en dreng, men idømte betinget fængsel for vold ved at have hevet drengen ned fra en gynge samt for trusler, jf. straffelov § 244 og § 266. Denne dom blev ikke anket. Landsretten og Højesteret nåede efterfølgende same resultat om, at frakendelse ikke kunne ske.

Skal du vide det meste om EU-ret? Tag ’EU-pakken’, og få styr på reglerne.

Læs mere her →

Retlige kriterier: oplysningspligt, svig og væsentlighed

I naturalisationssager kan der bestå en oplysningspligt om væsentlige forhold, men pligten skal være klar og forudsigelig. Højesteret vurderede, at ansøgeren ikke kunne lastes for at undlade orientering, da han med rimelighed kunne anse forholdet som ikke oplysningspligtigt på vedtagelsestidspunktet.

Proportionaliteten talte afgørende imod frakendelse, navnlig henset til tidspunktet for episoden, karakteren af de strafferetlige forhold og de indgribende følger for både ansøger og børn. Læs afgørelserne hos Højesteret, landsretten og byretten for detaljerede præmisser: Højesteret. Landsret. Byret.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.