Ny praksis fra Højesteret
Højesteret har fastslået, at forvaltningsrettens grundsætning om berettigede forventninger også gælder ved indfødsret. Myndigheder kan derfor ikke uden en konkret vurdering fratage personer statsborgerskab, hvis de i god tro gennem længere tid har indrettet sig som danske, eksempelvis ved CPR-registrering og pasudstedelse. Afgørelsen ændrer Udlændinge- og Integrationsministeriets hidtidige administrative praksis og skærper kravene til begrundelse og proportionalitet ved fratagelse af statsborgerskab.
Sagen angik en far og søn, der ikke havde opnået dansk indfødsret, fordi faderen ikke var løst fra sit oprindelige statsborgerskab. Højesteret fandt, at de konkret ikke var danske statsborgere, men slog samtidig fast, at Grundlovens § 44, stk. 1, ikke udelukker anvendelsen af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder undtagelser fra annullation af hensyn til berettigede forventninger. Se Højesterets omtale af dommen på domstol.dk.
Retligt udgangspunkt og afvejning
Udgangspunktet er fortsat, at en ulovlig afgørelse om indfødsret, eller en fejlagtig registrering/pasudstedelse uden hjemmel, som hovedregel skal omgøres. Højesteret præciserer imidlertid, at dette udgangspunkt kan fraviges, når borgerens berettigede forventninger og indrettelse taler herfor, og hvor en fratagelse vil være uforholdsmæssigt indgribende. Vurderingen er konkret og beror på varigheden af den myndighedsskabte forventning, borgerens gode tro og de faktiske dispositioner, der er foretaget i reliance.
Dommens præmisser forpligter myndighederne til en reel proportionalitetsanalyse, hvor håndhævelsen af indfødsretsloven afvejes mod individuelle hensyn. Officialprincippet skærpes samtidig i praksis: Myndigheden kan ikke uden videre lægge den fulde bevisbyrde på borgeren, hvis der ikke er konkrete holdepunkter for tvivl om retstillingen. Krav til dokumentation skal være sagligt begrundede og proportionerede, og partshøring og begrundelsespligt skal iagttages loyalt.
Konsekvenser for sagsbehandling
Praksisændringen forventes at medføre genoptagelse i en række sager, hvor borgere er blevet afregistreret som danske statsborgere trods langvarig registrering og pasudstedelse. Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at verserende sager sættes i bero, mens de nye retningslinjer implementeres. Det er endnu uafklaret, om afsluttede sager genoptages automatisk, og berørte bør derfor aktivt anmode om genoptagelse.
I praksis bør parter sikre dokumentation for CPR-registrering, tidligere pas, myndighedstilkendegivelser og andre relevante forhold, der belyser god tro og indrettelse. Myndighederne må på deres side justere retningslinjer, tydeliggøre beviskrav og sikre ensartet anvendelse af proportionalitet og forventningshensyn. Dommen kalibrerer således balancen mellem lovlighed og retssikkerhed på indfødsretsområdet og begrænser anvendelsen af administrativ omgørelse, hvor den vil ramme uforholdsmæssigt hårdt.
