Højesteret har stadfæstet domme mod tre iranske statsborgere for blandt andet bistand til en saudiarabisk efterretningstjeneste, terrorfinansiering og fremme af terrorvirksomhed. Straffene på 6, 7 og 8 års fængsel samt udvisning for bestandig blev opretholdt. Retten frifandt dog de tiltalte for ét af to sociale medie-opslag vedrørende billigelse af et terrorangreb.
Terrorvurdering og lovgrundlag
Et hovedspørgsmål var, om handlinger begået af ASMLA, Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden og Jaish al-Adl i Iran udgør terror efter straffelovens § 114, når de retter sig mod et ikke-demokratisk regime. Højesteret fastslog, at det forhold, at målretningen er mod et totalitært styre, ikke i sig selv udelukker anvendelse af § 114. Vurderingen beror på en samlet bedømmelse. Med henvisning til landsrettens bevisbedømmelse lagde Højesteret til grund, at organisationerne begik handlinger, der ramte både militære og civile mål, omfattede gidseltagninger og havde dødelige konsekvenser. Organisationerne blev derfor anset for omfattet af § 114.
Om forholdet vedrørende offentligt udtrykkelig billigelse af angrebet på en militærparade i Ahwaz, fandt Højesteret, at det ene opslag ikke udgjorde en udtrykkelig billigelse, mens omtalen af angrebet som en “helteagtig aktion” i det andet opslag var omfattet af straffelovens § 136, stk. 2.
Straf, statsborgerskab og udvisning
Straffene blev anset for passende. For § 108 lagde Højesteret vægt på den langvarige, omfattende og systematiske indsamling og videregivelse af oplysninger om personer i Danmark og om iranske militære forhold til en fremmed efterretningstjeneste. For § 114 b og § 114 e fremhævede retten den langvarige og betydelige finansiering og fremme af terrorvirksomhed. Som formildende omstændighed indgik, at de tiltaltes handlinger var led i modstand mod et ikke-demokratisk styre, men dette ændrede ikke den samlede strafudmåling.
T3 fik frakendt dansk indfødsret efter indfødsretsloven. Højesteret fandt frakendelsen forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i sager om statsborgerskab, efter en konkret afvejning af kriminalitetens grovhed og T3’s tilknytning til Danmark og Iran.
Udvisning og proportionalitet
Udvisning af alle tre fulgte af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, med prøvelse op mod EMRK artikel 8. For T3, som havde to mindreårige danske børn, vurderede Højesteret også konsekvenserne efter TEUF artikel 20 og EU-rettens proportionalitetsprincip. Retten fandt, at udvisning med indrejseforbud for bestandig var proportional og ikke stred mod EMRK artikel 8.
Dommen markerer, at terrorbegrebet i § 114 kan finde anvendelse, selv hvor målretningen er mod et totalitært regime, og præciserer grænsen for “udtrykkelig billigelse” online samt rammerne for udvisning og frakendelse af indfødsret i sager om alvorlig terrorrelateret kriminalitet. Læs Højesterets dom. Læs landsrettens afgørelse. Læs byrettens afgørelse.
