Ret til vederlag og national skønsmargin efter DSM-direktivets artikel 15
EU-Domstolen fastslår, at medlemsstater kan supplere implementeringen af DSM-direktivets artikel 15 med regler om vederlag og tilknyttede forpligtelser for platforme. Skønsmarginen er bred, så længe formålet med bestemmelsen respekteres, og presseudgivere fortsat kan nægte brug eller give tilladelse gratis.
Domstolen lægger vægt på, at sådanne supplerende nationale ordninger understøtter en rimelig værdioverførsel til udgivere, uden at udhule den grundlæggende eneret. Aftalefriheden er ikke tilsidesat, når lovgiver blot skaber rammer for fair forhandling og vederlagsfastsættelse.
Platformenes oplysningspligt og forbud mod nedrangering under forhandlinger
Det er foreneligt med EU-retten at pålægge platforme at udlevere de nødvendige data til beregning af vederlag. Tiltaget imødegår informationsasymmetri, da platformene typisk alene besidder brugs- og indtægtsdata.
Domstolen accepterer også forbud mod at nedrangere presseindhold i søgeresultater under forhandlinger, fordi sådan adfærd kan lægge utilbørligt pres og skjule den økonomiske værdi af brugen.
De centrale, tilladelige forpligtelser omfatter blandt andet:
- Udlevering af relevante brugs- og indtægtsdata til vederlagsfastsættelse.
- Afståelse fra nedrangering af pressepublikationer under igangværende forhandlinger.
- Deltagelse i forhandling om vederlag, når der sker faktisk eller påtænkt brug.
Afgrænsning mod brugeres undtagelse og platformes egen rolle
Undtagelsen for individuelle brugeres anvendelse ændrer ikke platformes ansvar, når de med algoritmisk kuratering selv fungerer som leverandør af indhold. I så fald falder anvendelsen ind under presseudgivernes rettigheder.
Betalings- og forhandlingspligt forudsætter dog faktisk eller påtænkt brug af pressepublikationer. I den forelagte sag var denne betingelse opfyldt.
Retsvirkninger for dansk ret og kollektive aftalemodeller
I Danmark er artikel 15 implementeret i ophavsretsloven § 69 a og understøttet af § 29 a om aftalelicens. Platforme kan indgå én aftale med DPCMO, som forvalter rettighederne kollektivt.
Ophavsretslicensnævnet kan fastsætte vederlaget med aftalelicensvirkning. Afgørelsen styrker danske presseudgiveres forhandlingsposition og bekræfter, at den danske model ligger på linje med EU-retten.
