Kriminalpolitik

Dansk strafferet strammes markant: flere kriminaliseringer, højere straframmer og hurtigere lovgivning med korte høringsfrister. Udviklingen presser domstole og fængsler og udfordrer retssikkerhed og implementering. Forskere efterlyser evidensbaserede reformer.

Konservative vil udvide straffelov § 119 til at omfatte beskikkede advokater i straffe- og familieretssager for at dæmme op for chikane, trusler og vold. Forslaget sigter mod en snæver afgrænsning, mens branchen efterlyser klar lovændring for at styrke retsprocessens sikkerhed.

Justitsministeriet afviser at udvide straffelovens § 119 til advokater, så trusler mod forsvarere ikke udløser skærpet straf som for dommere og anklagere. Advokatsamfundet advarer om et ulige beskyttelsesniveau i retssalen og opfordrer til politisk genovervejelse.

De første forslag fra Rørdam-udvalget ventes kun at have begrænset effekt på domstolenes ventetider. Advokatrådet advarer mod at hæve grænsen for nævningesager og indføre brede tilståelsesrabatter uden merressourcer, da det kan undergrave retssikkerheden.

Advokatrådets retssikkerhedsrapport har sat varige spor i Grønland med landsforsvarer, ekstra dommerressourcer og bedre uddannelse af forsvarere. Alligevel består væsentlige udfordringer, især i kredsretterne og ved klare kriterier for beskikkelse i alvorlige straffesager.