Lønfastsættelse

Arbejdsretten fastslår, at vikarer ikke må have ringere løn og grundlæggende arbejdsvilkår end brugervirksomhedens ansatte. En receptionist fik efterbetaling, fordi vikarbureauets landsdækkende overenskomst ikke blev opvejet af andre fordele som arbejdstid, ferie eller pension.

EU-Domstolen fastholder mindstelønsdirektivet, men annullerer to bestemmelser om bindende kriterier og automatisk indeksering. Danmark berøres ikke direkte, da løn fastsættes via overenskomster. Implementering kræver fokus på procedureregler og dokumentation af indsatsforpligtelser.

EU-Domstolen har ophævet den del af mindstelønsdirektivet, der oplister kriterier for fastsættelse af lovbestemt mindsteløn, men fastholder resten. Danmark får delvist medhold, mens pligten til at styrke kollektive forhandlinger og proceskrav om arbejdsvilkår består.

Fravigelser af vikarlovens ligebehandlingsprincip kræver nu dokumenterede, kompenserende fordele for vikaren. Med henvisning til EU-Domstolens TimePartner-dom gav Arbejdsretten efterbetaling og skærper dermed kravene til overenskomster, lønpraksis og fremtidig sanktionsrisiko.