Lønfastsættelse

EU-Domstolen begrænser mindstelønsdirektivets rækkevidde uden at ændre den danske overenskomstmodel, Arbejdsretten kræver kompensation ved lavere vikar-løn, og Højesteret præciserer både 120-dages-reglen og afgrænsningen af arbejdsskader under pendling.

EU’s regler om løngennemsigtighed kræver mere end rapportering. Etabler kønsneutrale jobvurderinger, et robust datagrundlag til lønrapportering og klare governance-rammer for HR, jura og økonomi. Det reducerer retlig risiko og styrker tillid og compliance.

Arbejdsretten fastslår, at vikarer ikke må have ringere løn og grundlæggende arbejdsvilkår end brugervirksomhedens ansatte. En receptionist fik efterbetaling, fordi vikarbureauets landsdækkende overenskomst ikke blev opvejet af andre fordele som arbejdstid, ferie eller pension.

EU-Domstolen ophæver dele af artikel 5 i mindstelønsdirektivet som direkte indgreb i lønfastsættelsen. Resten består. For Danmark, der bygger på overenskomster, er effekten begrænset, men dommen præciserer klart TEUF art. 153, stk. 5.