Retsplejeloven § 226

Højesteret har fastslået, at en sag om påstået handicapdiskrimination ved opsigelse ikke opfyldte kravene til henvisning til landsretten som første instans. Fordi udfaldet afhænger af konkret bevisbedømmelse, skal sagen fortsætte i byretten, hvor tilpasningsforpligtelsen vurderes.

Højesteret afviser henvisning til landsretten som første instans i tvist om funktionærs krav på forholdsmæssig fastholdelsesbonus. Sagen beror på konkret aftalefortolkning og forbliver i byretten. Retsplejeloven § 226 og funktionærloven § 17 a er centrale.

Højesteret afviser henvisning til landsretten i sag om kategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3. Tvisten er ikke principiel og afgøres primært ved konkret skøn. Hovedsagen fortsætter derfor i byretten, jf. retsplejeloven § 226, stk. 1.

Højesteret afviste henvisning til landsretten i en sag om aktionærlån: Et principielt spørgsmål om ligningslovens § 16 E og mulig beskatning efter § 16 A var ikke nok uden generel betydning eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Sagen fortsætter i byretten.