Højesteret afviser henvisning til landsretten i sag om kategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3. Tvisten er ikke principiel og afgøres primært ved konkret skøn. Hovedsagen fortsætter derfor i byretten, jf. retsplejeloven § 226, stk. 1.
Højesteret: Ingen henvisning til landsretten som 1. instans
Højesteret fandt, at en tvist om ejendomskategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3 ikke skulle behandles ved landsretten som første instans. Sagen rejser ikke principielle spørgsmål, og udfaldet beror i det væsentlige på et konkret skøn over ejendommens forhold.
Højesteret tiltrådte derfor landsrettens beslutning om at sende sagen tilbage til byretten efter retsplejeloven § 226, stk. 1. Hovedspørgsmålet om klassifikation som erhvervsejendom fortsætter dermed ved byretten. Læs kendelsen hos domstolene her.
Søgeord
Forvaltningsret,
Administrativ rekurs,
Sagsbehandling,
Lovfortolkning,
Domstolsprøvelse,
Vurderingsankenævn,
Civilproces,
Landsretten,
Højesteret,
Kompetencefordeling,
Fortolkningsbidrag,
Byretten,
Prøvelsesintensitet,
Første instans,
Domstolspraksis,
Bevisbedømmelse,
Kendelse,
Erhvervsejendom,
Appel,
Principielle sager,
Procesret,
Skatte- og afgiftsret,
Ejendomsbeskatning,
Ejendomskategori,
Afvisning,
Henvisning til landsretten,
Retsplejeloven § 226,
Instansordning,
Domstolshierarki,
Retlig kvalifikation,
Konkret skøn,
Virkningstidspunkt,
Ejendomsvurderingsloven § 3,
Offentligretlig afgørelse,
BS-35386/2025-HJR,
Skatteværdiansættelse
Ledige stillinger
