Højesteret afviser henvisning til landsretten i sag om kategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3. Tvisten er ikke principiel og afgøres primært ved konkret skøn. Hovedsagen fortsætter derfor i byretten, jf. retsplejeloven § 226, stk. 1.
Højesteret: Ingen henvisning til landsretten som 1. instans
Højesteret fandt, at en tvist om ejendomskategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3 ikke skulle behandles ved landsretten som første instans. Sagen rejser ikke principielle spørgsmål, og udfaldet beror i det væsentlige på et konkret skøn over ejendommens forhold.
Højesteret tiltrådte derfor landsrettens beslutning om at sende sagen tilbage til byretten efter retsplejeloven § 226, stk. 1. Hovedspørgsmålet om klassifikation som erhvervsejendom fortsætter dermed ved byretten. Læs kendelsen hos domstolene her.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Søgeord
Forvaltningsret,
Administrativ rekurs,
Sagsbehandling,
Lovfortolkning,
Domstolsprøvelse,
Vurderingsankenævn,
Civilproces,
Landsretten,
Højesteret,
Kompetencefordeling,
Fortolkningsbidrag,
Byretten,
Prøvelsesintensitet,
Første instans,
Domstolspraksis,
Bevisbedømmelse,
Kendelse,
Erhvervsejendom,
Appel,
Principielle sager,
Procesret,
Skatte- og afgiftsret,
Ejendomsbeskatning,
Ejendomskategori,
Afvisning,
Henvisning til landsretten,
Retsplejeloven § 226,
Instansordning,
Domstolshierarki,
Retlig kvalifikation,
Konkret skøn,
Virkningstidspunkt,
Ejendomsvurderingsloven § 3,
Offentligretlig afgørelse,
BS-35386/2025-HJR,
Skatteværdiansættelse
Ledige stillinger
