Sletning og opbevaring

Datatilsynet retter alvorlig kritik mod en arbejdsgiver, der via en returneret arbejdscomputer tilgik og downloadede en tidligere medarbejders private e-mails som bevis. Privatliv og GDPR’s interesseafvejning vejede tungere end bevisbehovet, hvilket skærper kravene til interne procedurer.

Datatilsynet fastslår, at politiets brug af ansigtsgenkendelse – også i test og pilotprojekter – først må påbegyndes, når en konsekvensanalyse er gennemført. Rigspolitiet afventer systemanskaffelse og har varslet DPIA. Krav efter retshåndhævelsesloven og eventuel forudgående høring gælder.

Alle arbejdsgivere skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der dokumenterer hviletid og 48 timers reglen. Undtagelser gælder kun snævre grupper af selvtilrettelæggere. Registreringen skal samtidig ske i overensstemmelse med GDPR med fem års opbevaring.

Datatilsynet flytter i 2023 fokus fra dybe enkeltklager til flere generelle tilsyn. Indsatserne retter sig mod børn, DPO-rollen, cookies og tv-overvågning samt fælleseuropæiske informationssystemer og Retshåndhævelsesloven. Organisationer bør styrke dokumentation og risikovurderinger.