Statsløshed

Højesteret ophæver udvisning af en statsløs person dømt for forsøg på vold og hærværk. Retten fandt, at udvisning ikke var nødvendig eller proportional efter udlændingeloven og EMRK, bl.a. fordi der ikke var risiko for alvorlig recidiv. I stedet gives udvisningsadvarsel.

Højesteret åbner for domstolsprøvelse af administrativ fratagelse af indfødsret trods overskredet 4-ugersfrist. Afgørende var samlet vurdering af forsinkelsens årsag, indbringelse i rimelig tid og tvivl om det faktuelle grundlag for ministeriets beslutning.

Højesteret tillod udvisning af en foranstaltningsdømt, statsløs person dømt for drab, selv om han ingen tilknytning havde til andre lande. Indrejseforbud for bestandig blev anset for uproportionalt og sat til seks år efter en samlet vurdering efter EMRK art. 8.

Højesteret løslod en statsløs mand, der var udvist ved dom, fordi fortsat frihedsberøvelse efter hjemrejseloven ikke længere var proportional. Udlændingestyrelsen havde ikke fremmet udsendelsessagen med fornøden omhu, og der var ingen reel udsigt til udrejse inden for rimelig tid.

Vestre Landsret afviste Anklagemyndighedens krav om udvisning med indrejseforbud af en statsløs kvinde dømt for rufferi og hvidvask. Udvisning ville stride mod internationale forpligtelser efter en samlet afvejning af grov kriminalitet over for stærke og langvarige familiebånd i Danmark.