Højesteret fandt, at udvisning af en foranstaltningsdømt, statsløs person dømt for drab ikke var uproportionel efter EMRK art. 8, selv om den pågældende var født og opvokset i Danmark og ikke havde reel tilknytning til andre lande. Retten lagde vægt på kriminalitetens grovhed, tidligere domme – herunder røveri – samt en tidligere udvisningsadvarsel.
I proportionalitetsvurderingen indgik, at den domfældte var straffri som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom. Højesteret bemærkede dog, at han trods sindssygdom havde medvirket efter fælles forståelse og forudgående planlægning. Retten udtalte, at hverken EMRK-praksis eller udlændingelovens forarbejder udelukker udvisning alene fordi der mangler tilknytning til et andet land.
Af hensyn til forebyggelse af uro og kriminalitet var udvisning derfor proportional. Et indrejseforbud for bestandig blev derimod anset for for indgribende og fastsat til seks år. Dermed præciseres rammerne for udvisning af udlændinge med svag eller ingen udlandstilknytning, når alvorlig kriminalitet og tidligere kriminalitet taler for udvisning.
Læs Højesterets dom i sag 28/2023 på domstol.dk: 28-2023 anonym dom. Se også afgørelser i Domsdatabasen: landsretten og byretten.
