Højesteret afviste krav om godtgørelse og erstatning rejst af flere ansøgere om dansk indfødsret. Retten fandt hverken krænkelse af EMRK art. 3, art. 8 eller art. 14, diskrimination ved mangelfuld vejledning eller grundlag for kompensation for indsamling af unødvendige personoplysninger under sagsbehandlingen. Krav om tilbagebetaling af gebyrer blev også afvist. Sagen BS-36329/2025-HJR vedrørte en større kreds af appellanter med forskellige forløb.
Retligt grundlag for godtgørelse ved sagsbehandlingsfejl om indfødsret
Domstolen lagde til grund, at den administrative behandling ikke udgjorde nedværdigende behandling, indgreb i privatlivet eller usaglig forskelsbehandling. Den manglende eller ufuldstændige vejledning om konventionsrettigheder var ikke motiveret af diskriminerende hensyn og adskilte sig ikke fra praksis over for andre statsløse i samme periode.
Højesteret fandt heller ikke grundlag for godtgørelse efter de dagældende persondataretlige regler, erstatningsansvarsloven § 26 eller EMRK art. 8. Myndighedernes indhentelse og behandling af oplysninger, som viste sig unødvendige, udløste ikke i sig selv ansvar, da der ikke var påvist en retsstridig krænkelse eller et dokumenteret tab.
Forsinkelse, beviskrav og forældelse ved krav om kompensation
Udlændinge- og Integrationsministeriet havde henvist til principperne i U 2018.3230 H, hvorefter en standardiseret godtgørelse kunne overvejes, hvis ansøgere efter internationale regler burde have fået indfødsret tidligere. Højesteret tilkendte imidlertid ingen kompensation, idet flere ansøgninger var behandlet uden yderligere forsinkelse end andre sager i perioden.
For en række appellanter var et muligt krav desuden forældet. I nogle tilfælde var et eventuelt krav stiftet forud for erhvervelse af indfødsret og dermed omfattet af forældelsesfristerne, før der blev rejst krav. Der var heller ikke grundlag for tilbagebetaling af betalte gebyrer.
Skal du vide det meste om EU-ret? Tag ’EU-pakken’, og få styr på reglerne.
Læs mere her →Praktiske implikationer for myndigheder og ansøgere
Afgørelsen understreger, at kompensation for forsinket indfødsret forudsætter påvist, ekstraordinær sagsbehandling eller konkretiseret forsinkelse i strid med gældende regler. Generelle henvisninger til lang sagsbehandlingstid eller oplevet usikkerhed er ikke tilstrækkelige.
Myndigheder bør fortsat sikre dokumentation for nødvendighed og proportionalitet ved behandling af personoplysninger samt tydelig vejledning om relevante konventionsrettigheder. Landsretten var nået til samme resultat som Højesteret. Se dommen på Domstolene og landsrettens afgørelse i Domsdatabasen.
