Kompensation for lang sagsbehandlingstid i færdselsstraffesager
Højesteret har i sag 97/2025 taget stilling til, om en usædvanligt lang sagsbehandlingstid på knap tre et halvt år frem til byrettens dom kunne føre til, at en førerretsfrakendelse gøres betinget. Spørgsmålet opstod i en ukompliceret hastighedssag efter færdselsloven.
Retten gentog udgangspunktet fra UfR 2012.2322: I færdselsstraffesager uden frihedsstraf kompenseres urimelig sagsvarighed typisk ved at nedsætte bøden med 5.000 kr. og halvdelen af restbeløbet samt hel eller delvis fritagelse for sagsomkostninger i byretten. Ved frihedsstraf kan straffen nedsættes, bortfalde eller gøres betinget.
Førerretsfrakendelse er ikke et kompensationsmiddel
Højesteret understregede, at førerretsfrakendelse bygger på færdselssikkerhedsmæssige hensyn. Foranstaltningen er i sin kerne præventiv og ikke egnet som kompensationsmiddel for konventionskrænkelser.
Derfor kan lang sagsbehandlingstid ikke føre til, at frakendelsen bortfalder, gøres betinget eller afkortes. Kompensation skal i stedet ydes gennem justering af de strafferetlige sanktioner og sagsomkostninger.
Lær at løse andres konflikter på effektivt kursus i mediation
Læs mere her →Konkrete konsekvenser og retsgrundlag
I den konkrete sag konstaterede Højesteret, at den rimelige frist i EMRK art. 6, stk. 1, var overskredet. Forsinkelsen udgjorde en krænkelse, selv om sagen var enkel og bevismæssigt ukompliceret.
Som passende kompensation bortfaldt bøden, og statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten. Førerretsfrakendelsen for hastighedsovertrædelserne bestod uændret og uden betingelser. Læs afgørelserne hos Højesteret. Se også landsretten og byretten.
