Højesteret har stadfæstet, at A skal frakendes dansk indfødsret som følge af svig i forbindelse med naturalisation. A erklærede i 2013, at hun ikke havde begået kriminalitet, men blev senere dømt for langvarig vold mod et barn, som også lå før ansøgningen. Landsrettens resultat blev opretholdt.
Retligt grundlag: svig og indfødsretslov § 8 A
Efter indfødsretslovens § 8 A kan indfødsret frakendes, hvis den er opnået ved svig, herunder ved forsætlige urigtige oplysninger af betydning for naturalisationen. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering af, at A havde handlet svigagtigt ved bevidst at afgive urigtige oplysninger.
Dermed var de materielle betingelser for frakendelse opfyldt. At strafdommen faldt efter erhvervelsen, ændrede ikke ved, at de strafbare forhold bestod ved ansøgningen og var relevante for vurderingen.
Bevisvurdering og tidsmæssig sammenhæng
Domstolene lagde vægt på den efterfølgende straffedom, der dokumenterede et langstrakt og groft voldsmønster, som også omfattede tiden før A’s ansøgning. Manglende domfældelse på ansøgningstidspunktet var ikke afgørende, når de faktiske forhold kunne bevises.
Urigtige oplysninger om kriminalitet rammer kernen i naturalisationsbedømmelsen, hvorfor svigsvurderingen fik væsentlig vægt.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Proportionalitet og internationale forpligtelser
Højesteret foretog den proportionalitetsafvejning, som forarbejderne til § 8 A forudsætter, herunder i lyset af Danmarks internationale forpligtelser. Frakendelsen blev anset for forenelig med disse, også selv om konsekvensen kunne være statsløshed, når indfødsretten er opnået ved svig.
Frakendelsen blev derfor opretholdt. Læs Højesterets dom på domstol.dk, og lands- og byrets afgørelser i Domsdatabasen og Domsdatabasen.
