Trusler og chikane mod danske advokater er vokset markant og rammer også deres familier. Der rapporteres om digitale trusler, overvågning ved privatadresser og fysisk forfølgelse. En undersøgelse peger på, at især familie- og forsvarsadvokater er udsatte, og at nogle overvejer at forlade faget. Problemet rækker ud over den enkelte og kan underminere adgangen til effektiv forsvarsbistand og dermed retssikkerheden.
Strafferetlig beskyttelse og hul i loven
Efter gældende ret er dommere, anklagere, politifolk og andre offentligt ansatte omfattet af straffelovens § 119, som skærper reaktionen på trusler og vold under tjenesteudøvelse. Beskikkede forsvarsadvokater er derimod ikke omfattet, selv om de udfører en offentlig opgave og ofte er udpeget og honoreret af staten.
Et centralt ønske er at udvide § 119 til også at beskytte beskikkede advokater. Det vil skabe ligestilling mellem aktørerne i retslokalet, styrke den præventive effekt og tydeliggøre, at angreb på advokater er angreb på retshåndhævelsen. En klar retlig ramme kan understøtte konsekvent prioritering hos politi og anklagemyndighed.
Lovgivningsspor og retssikkerhed
Et tidligere beslutningsforslag om øget beskyttelse opnåede ikke flertal, men forhandlingerne om regeringens straffereform adresserer trusler mod offentligt ansatte. Det er nærliggende at genoverveje en målrettet ændring af § 119, så forsvarere i tjeneste opnår samme beskyttelsesniveau som øvrige aktører.
Uden tilstrækkelig beskyttelse risikerer advokater at fravælge bestemte sager eller klienter, hvilket kan svække retten til en retfærdig rettergang efter EMRK art. 6. Et styrket lovgrundlag bør ledsages af klare retningslinjer for anmeldelse, risikovurdering og sikkerhed ved rettergang for at bevare tilliden til domstolene.
