Kreditorhierarki under BRRD: aktionærer først, AT1 derefter
Bankers krisehåndtering følger et særligt EU-regime, der adskiller sig fra almindelig insolvens. Efter Bank Recovery and Resolution Directive (BRRD) skal aktionærer bære tab før indehavere af Additional Tier 1 (AT1), jf. især BRRD art. 34 og art. 48. AT1 er designet til at absorbere tab via konvertering til aktier eller nedskrivning, men først efter at egenkapitalen er udtømt.
Den schweiziske håndtering af Credit Suisse, hvor AT1 blev nedskrevet før ordinære aktier, skete uden for EU/EØS-regimet og påvirker ikke i sig selv BRRD’s rækkefølge. AT1 er fortsat højrisko-instrumenter, men i EU/EØS er tabsrækkefølgen reguleret og forudsigelig, og myndighederne er bundet af kreditorhierarkiet.
Nordiske regler og national implementering af tabsrækkefølgen
I Norden er BRRD implementeret i national ret, hvilket cementerer, at aktionærkapitalen skal nedskrives før AT1. I dansk ret følger det blandt andet af §§ 12 og 17-18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, at kreditorhierarkiet respekteres ved afvikling og bail-in. Tilsvarende regler gælder i svensk ret og i norsk ret, herunder finansforetaksloven § 20-14, stk. 1.
Konsekvensen er, at hvis en tilsvarende situation opstod i en nordisk bank, skal aktiekapitalen først slettes eller nedskrives, før AT1 kan rammes. Den Europæiske Centralbank har understreget denne rækkefølge i en udtalelse af 20. marts 2023, som bekræfter, at aktionærer absorberer tab før AT1 i EU’s banktilsynspraksis. Se udtalelsen hos ECB Banktilsyn: link.
Udarbejder du lovforslag? Lær alle principperne på kurset ’Lovteknik’
Læs mere her →Konsekvenser for investorer og AT1-markedet
Markedet for AT1 er påvirket af usikkerhed efter den schweiziske afgørelse, men i EU/EØS lever AT1-understøttelsen af kapitalstrukturen videre med kendte juridiske rammer. Investorer bør vurdere instrumentvilkår, udløsningsmekanismer og bail-in-risiko nøje, herunder myndigheders vidtgående beføjelser ved tidlig indgriben og afvikling.
For praktikere betyder det øget fokus på dokumentationens samspil med ufravigelige regler om resolution, herunder MREL-krav og kreditorhierarki. Tvister kan opstå om fortolkning af nedskrivnings- og konverteringsklausuler, men i nordisk kontekst vil den lovbestemte prioritet være styrende for udfaldet.
