Formodningsregel og bevisbyrde
I dansk praksis gælder en formodning om, at en hovedaktionær med adressesammenfald og en bil registreret til privat kørsel har bilen til rådighed privat, hvilket medfører beskatning af fri bil som rådighedsbeskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5. Bevisbyrden påhviler skatteyderen, typisk via kørselsregnskab og fraskrivelseserklæring, men andre bevismidler kan anvendes.
I en ny klagesag (sagsnr. 25-0010246) havde skatteyderen ikke længere adgang til kørselsregnskabet, fordi sagen blev rejst efter udløbet af den femårige opbevaringspligt og efter et selskabssalg. Skattestyrelsen fastholdt de almindelige beviskrav, men klager gjorde gældende, at disse måtte lempes.
Resultat: formodningen afkræftet
Klageinstansen lagde til grund, at betingelserne for splitleasingaftalerne var opfyldt, og at køretøjet ikke stod til rådighed ud over den kørsel, der blev betalt via leasingen. Beviset bestod bl.a. af leasingkontrakter, dokumentation for privat egenbetaling samt registrering af ægtefællen som sekundær bruger.
Dermed blev rådighedsformodningen afkræftet, og beskatning af værdi af fri bil for de omtvistede indkomstår blev ikke gennemført. Afgørelsen viser, at fravær af formelle dokumenter ikke i sig selv fører til beskatning, når substansen er tilstrækkeligt underbygget.
Praktiske implikationer
Sagen indikerer, at beviskrav kan lempes, når myndighederne rejser en sag efter opbevaringsfristen, og skatteyderen uden egen skyld ikke kan fremskaffe materialet. Det er centralt at dokumentere faktisk betaling, kontraktvilkår og adskillelse mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.
For virksomheder og hovedaktionærer med splitleasing anbefales en robust dokumentationspraksis med klare aftaler, løbende afregning og registrering af sekundære brugere. Ved tvist bør fokus være på rådighedsbegrebet og den konkrete anvendelse frem for formalitet alene.
