Landsskatteretten ophævede Gældsstyrelsens afslag på delvis eftergivelse af en borgers gæld til det offentlige. Gælden omfattede bl.a. restskat, for meget udbetalt SU og dagpenge samt renter og gebyrer. Gældsstyrelsen henviste til gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 2, nr. 4, med den begrundelse, at borgeren havde begunstiget private kreditorer og ikke frivilligt nedbragt den offentlige gæld.
Landsskatterettens vurdering
Landsskatteretten fastslog, at bestemmelsen ikke skelner mellem offentlig og privat gæld, ligesom den ikke tillægger frivillige afdrag større vægt end betalinger sket via tvangsinddrivelse som modregning eller lønindeholdelse. Myndigheden kunne derfor ikke begrunde et afslag med en sådan sondring.
Retten lagde endvidere vægt på borgerens betalingsevne. Under hensyn til indkomstforhold og forsørgelse af to hjemmeboende børn fandtes der ikke at have været et realistisk råderum til afdrag ud over det allerede inddrevne. Det talte for delvis eftergivelse.
Betydning for praksis
Afgørelsen tydeliggør, at vurderingen efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 2, nr. 4, skal være konkret og helhedsorienteret. Myndigheder kan ikke afslå eftergivelse alene fordi borgeren har nedbragt privat gæld, eller fordi afdrag på offentlig gæld primært er sket ved tvang.
Resultatet blev delvis eftergivelse og tilbagevisning til Gældsstyrelsen for fastsættelse af afdragsordning og afdragsperiode. Afgørelsen er registreret som sagsnr 21-0065266 og giver nyttig vejledning om vægtningen af betalingsevne og forsørgelsesforpligtelser i eftergivelsessager.
