Retligt udgangspunkt
Brandstiftelse er blandt de mest alvorlige forbrydelser i straffeloven og kan begås både forsætligt og uagtsomt. For at reglerne finder anvendelse, skal der foreligge en ildebrand i juridisk forstand: Ilden skal have fået så godt fat, at den ikke længere kan bringes under kontrol med almindelige midler, og der foreligger en reel risiko for skade på personer, bygninger eller andre værdier.
Straffelovens regulering er fordelt på tre bestemmelser. § 180 omfatter de mest alvorlige tilfælde, hvor der skabes overhængende fare for menneskeliv eller forvoldes omfattende ødelæggelser. § 181 rammer almindelig forsætlig brandstiftelse, herunder på egen ejendom eller med ejerens samtykke, og også når formålet er at besvige en forsikring. § 182 gælder uagtsom brandstiftelse, hvor uforsigtighed udløser ansvar.
Skyld og tilregnelse
Forsæt foreligger, når gerningspersonen vil eller accepterer risikoen for brandens følger. Det kan være direkte vilje eller eventualforsæt, hvor risikoen for skaden bevidst tolereres. Uagtsomhed foreligger, når den handlemåde, der fører til brand, afviger fra, hvad en fornuftig person ville have gjort i situationen, fx uforsigtig omgang med åben ild under tørre forhold.
Tilregnelse kan give særlige vurderingsspørgsmål ved psykisk sygdom. Er en person sindssyg i gerningsøjeblikket, vurderes handlemåden efter en almindelig menneskelig målestok for forudsigelighed og risikovurdering. Tilstanden kan få betydning for sanktionen, men ændrer ikke udgangspunktet for, hvordan forsæt og uagtsomhed afgrænses.
Strafferammer og skærpende forhold
De alvorligste tilfælde efter § 180 kan medføre fængsel indtil livstid, navnlig hvor andres liv udsættes for overhængende fare eller der sker omfattende ødelæggelser. Efter § 181 er strafferammen som udgangspunkt op til 6 års fængsel, men kan stige til 10 år under skærpende omstændigheder. Ved uagtsom brandstiftelse efter § 182 spænder straffen typisk fra bøde til fængsel i op til 2 år.
Skærpende omstændigheder omfatter især fare for liv og helbred, stor økonomisk skade, planlægning (fx tilvejebringelse af brandbart materiale og valg af tid og sted), flere påsatte brande over kort tid samt tidligere relaterede lovovertrædelser. Disse forhold taler for højere strafniveau, mens fravær af fare og hurtig begrænsning af brandens omfang typisk trækker i modsat retning.
