AI-baseret benchmarking og risiko for ulovlig informationsudveksling
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indskærpet konkurrencereglerne over for Visma Dinero i forbindelse med en AI-assistent, der var under udrulning. Efter myndighedens indgriben er den pågældende version standset, da funktionerne kunne gøre det muligt for virksomheder at orientere sig om konkurrenternes pris- og omkostningsniveauer på en måde, som kan skade konkurrencen.
Assistenten sammenholdt den enkelte kundes regnskabsdata med branche- og regionsgennemsnit baseret på andre brugeres oplysninger og gav konkrete råd om fx prisjusteringer, dækningsbidrag og omkostningsniveauer. Denne form for benchmarking kan i praksis virke som et prissignal og mindske den uvished, som effektiv konkurrence forudsætter.
Retsligt udgangspunkt: Forbud mod koordinering og deling af konkurrencefølsomme data
Efter konkurrenceloven og tilknyttet EU-praksis er deling af aktuelle eller fremadskuende oplysninger om priser, omkostninger og strategier ulovlig, når det reducerer markedets usikkerhed. Forbuddet gælder også, når udvekslingen sker via en tredjepart eller et digitalt værktøj.
Selv aggregerede eller anonymiserede gennemsnit kan være problematiske, hvis data er tilstrækkeligt friske, snævert afgrænsede og operationelt anvendelige som pejlemærke. Brugere af sådanne værktøjer kan pådrage sig selvstændigt ansvar, uanset at data leveres af en udbyder.
Compliance og designkrav til AI-værktøjer i prissætning
Udbydere og brugere bør indbygge værn mod konkurrencebegrænsende effekter. Det omfatter passende tidsforsinkelse, tilstrækkelig aggregering på tværs af aktører og geografier samt fravalg af funktioner, der giver direkte pris- eller omkostningsanbefalinger.
Virksomheder bør udføre konkurrenceretlig risikovurdering, dokumentere beslutningsgrundlag og træne medarbejdere. Kan et værktøj fungere som de facto prissignal, bør det tilpasses eller deaktiveres. Ansvaret kan ikke fralægges ved at henvise til leverandøren.
