Afvejningsreglen i miljøoplysningsloven som retsgrundlag
Myndigheder skal ved aktindsigt i miljøoplysninger foretage en konkret afvejning efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3. Reglen pålægger en restriktiv brug af undtagelser, når samfundets interesse i åbenhed vejer tungere end hensynet bag et afslag.
Behandlingen sker med udgangspunkt i miljøoplysningsloven og offentlighedsloven af 1985. Selv hvis en undtagelsesbestemmelse i udgangspunktet kan anvendes, kan aktindsigt kun afslås, hvis beskyttelseshensynet reelt overstiger offentlighedens interesse i indholdet.
Skatteministeriets nye vurdering og udleverede dokumenter
Efter Ombudsmandens forespørgsel om ministeriets anvendelse af afvejningsreglen genbehandlede Skatteministeriet en aktindsigtsanmodning vedrørende Svarer-udvalgets materiale. Den fornyede vurdering førte til udlevering af bl.a. en henvendelse fra en privat konsulentvirksomhed om EU-retlige krav til udformning af en CO2e-afgift og ministeriets svar.
Herudover blev en rapport og et notat udleveret, som ministeriet blev opmærksom på allerede var offentligt tilgængelige. Ombudsmanden tilsluttede sig resultatet og understregede betydningen af en udtrykkelig, dokumenteret interesseafvejning i sager om miljøoplysninger. Læs udtalelsen på Ombudsmandens hjemmeside her.
Praktiske implikationer for myndigheder og anmodere
Afgørelsen tydeliggør, at korrespondance med eksterne aktører om miljøforhold som CO2e-afgifter typisk vil være omfattet af miljøoplysningsloven. Myndigheder skal derfor identificere, journalisere og begrunde undtagelser snævert samt foretage en konkret, dokumenteret afvejning.
For anmodere styrker sagen forventningen om meroffentlighed i materiale fra ekspertgrupper og ministerier, særligt hvor oplysninger belyser væsentlige reguleringsmodeller. Anvendelsen af afvejningsreglen kan dermed udvide indsigt i baggrundsnotater, høringssvar og breve, når offentlighedens interesse i gennemsigtighed i skatte- og miljøregulering vejer tungest.
