Forslagsret og krav til konkretisering
Med den nye ejerlejlighedslov og normalvedtægten er forslagsretten præciseret: Bestyrelsen og enhver ejer kan få et konkret angivet emne behandlet på den ordinære generalforsamling, jf. normalvedtægtens § 10, stk. 1 (retsinformation.dk). Præciseringen angiver ikke i sig selv, hvad der er tilstrækkeligt til, at et forslag kan vedtages.
I praksis afvises forslag ofte, hvis de ikke er tilstrækkeligt konkretiseret, belyst og gennemregnet. Underbygning kan ske med tegninger, tilbud, budgetter og finansieringsmuligheder. Ændringsforslag kan som udgangspunkt stilles på mødet efter § 10, stk. 3.
Dirigentens rolle og afstemning
Dirigenten vurderer, om et forslag kan fremmes, og bør tidligt tilkendegive, hvis indhold eller form hindrer forelæggelse til vedtagelse. Generalforsamlingen kan være uenig og vælge en anden dirigent, men udokumenterede eller uafklarede forslag bør ikke sættes til afstemning, da konsekvenserne ikke er tilstrækkeligt belyst.
Er stemningen positiv, kan forsamlingen i stedet give bestyrelsen eller et udvalg mandat til at belyse og kvalificere forslaget til en kommende generalforsamling. Vedtagelser forudsætter desuden beslutningsdygtighed; kvorum- og flertalskrav afhænger af forslagets karakter og er nærmere reguleret i normalvedtægten (retsinformation.dk).
Følgende elementer øger sandsynligheden for, at et forslag kan behandles og vedtages:
- Klar formulering, så der kan stemmes ja eller nej.
- Begrundelse for relevans og formål.
- Opgørelse af økonomiske konsekvenser og finansiering.
- Projektmateriale og bilag eller henvisning til kilder.
- Tilstedeværelse af forslagsstiller til spørgsmål.
- Oplysning om navn, adresse, ejerlejlighedsnummer og datering.
Er der tvivl om, hvorvidt et forslag opfylder kravene, bør forslagsstiller drøfte det med administrator eller advokat, før indsendelse, for at undgå afvisning uden afstemning.
