Højesteret fastholdt erstatningen for et areal eksproprieret til udvidelse af en støjvold langs en motorvej. Erstatningen blev udmålt som arealets handelsværdi som landbrugsjord, da muligheden for at etablere en støjvold ikke dokumenterede en højere markedsværdi. Et tidligere tilbud om betaling for modtagelse af lettere forurenet jord ændrede ikke vurderingen.
Retlige principper
Højesteret præciserede, at forhøjelse efter principper om brugsværdi forudsætter, at ejeren på ekspropriationstidspunktet faktisk udnytter en særlig brugsværdi eller har vilje og evne til at realisere den inden for overskuelig tid. Bevisbyrden herfor påhviler ejeren.
I den konkrete sag havde ejeren afvist selv at etablere støjvolden. Han blev derfor ikke afskåret fra en aktuel eller nært forestående udnyttelse, og der var ikke grundlag for mererstatning ud over handelsværdien.
Praktiske implikationer
Afgørelsen understreger behovet for skriftlig dokumentation af konkrete planer, finansiering og tilladelser, hvis der skal argumenteres for erstatning baseret på brugsværdi. Uden sådanne holdepunkter vil taksationen typisk ske efter almindelig markedsværdi.
Højesteret nåede et andet resultat end landsretten. Læs dommen hos Domstolene: BS-44692/2021-HJR. Se også landsrettens og byrettens afgørelser i Domsdatabasen og Domsdatabasen.
