EU’s 17. sanktionspakke mod Rusland intensiverer håndhævelsen mod omgåelse og retter sig bl.a. mod den såkaldte skyggeflåde af tankskibe, udvider eksportkontrollen over for dobbeltanvendelses- og militære varer og indfører en ramme til sanktionsmålretning ved hybridtrusler såsom sabotage og cyberangreb. Der indføres også forbud mod visse kemiske komponenter anvendt i missilproduktion. Tiltagene vil mærkbart påvirke den maritime sektor og danske skibsværfter.
For danske aktører betyder det skærpede due diligence-krav ved bygning, ombygning, reparation og videresalg: afklaring af ejerskab og reelt ejerskab, flaghistorik, risici for omgåelse, samt slutanvendelse. Kontrakter bør opdateres med garantier om lovlig slutanvendelse, re-eksportklausuler og audit-rettigheder. Modparter og mellemled i tredjelande skal sanktionsscreenes, og dokumentationen skal være sporbar og tilstrækkelig til myndighedskontrol.
Efter den 12. sanktionspakke gælder fortsat, at alle salg eller overførsler af olietankere til ikke-EU-lande skal anmeldes til Søfartsstyrelsen. Salg til russiske modparter eller til brug i Rusland er forbudt, og hvis der foreligger risiko for sådan anvendelse, kræves forudgående godkendelse. Anmeldelser skal bl.a. omfatte oplysninger om køber, sælger og skib, og yderligere dokumentation kan forlanges.
Fremadrettet kan virksomheder forvente strengere kontrol og dokumentationskrav ved salg til højrisikolande, mulig udvidelse af sanktionslister, mere detaljerede slutanvendelseskrav og tættere EU-samarbejde om håndhævelse. For skibsværfter og udstyrsleverandører kan efterspørgslen forskydes, mens compliance-indsatsen bør opgraderes med opdaterede KYC-processer, kontraktskabeloner og leverandørstyring.
