EU-Domstolen frikender Intel med sin endelige dom i sagen om loyalitetsskabende rabatter

Dom og hovedresultat

EU-Domstolen frifandt den 24. oktober 2024 Intel for påstået misbrug gennem loyalitetsrabatter og bekræftede en konsekvent effektbaseret tilgang under TEUF artikel 102. Domstolen fastslog, at når en dominerende virksomhed under den administrative sag fremlægger beviser, som peger på fravær af udelukkelsesvirkninger, skal Kommissionen vurdere adfærds egnethed til at afskærme lige effektive konkurrenter, bl.a. via en AEC-vurdering. Se dommen på EUR-Lex.

Domstolen præciserer, at bevisbyrden påhviler Kommissionen: Myndigheden skal sandsynliggøre, at rabatterne ikke er konkurrence på ydelser, men egnede til at udelukke lige effektive konkurrenter. Afgørelsen ligger på linje med den tidligere retspraksis og nuancerer kommissionel praksis om rabatordninger. Se Kommissionens afgørelse fra 2009 og Rettens dom.

Ved vurderingen skal Kommissionen blandt andet inddrage følgende forhold:

• Omfanget af den dominerende stilling og rabatternes markedsdækning.
• Rabatbetingelsernes udformning, varighed og størrelse.
• Tilstedeværelsen af en udelukkelsesstrategi og resultaterne af en AEC-analyse.

Praksis og næste skridt

Dommen peger klart i retning af en effektbaseret linje, som kan udfordre elementer i Kommissionens udkast til retningslinjer fra 2024, der antyder en mere formbaseret formodning om ekskluderende virkninger ved visse adfærdsformer. For virksomheder understreger dommen betydningen af økonomiske analyser og dokumentation for konkurrence på ydelser.

Sagens rabatspor er nu endeligt afsluttet. Et særskilt spor vedrørende direkte begrænsninger fra 2009 førte i 2023 til en ny bøde, som er appelleret og fortsat verserer ved EU-Domstolen. Den videre afklaring kan få betydning for grænsedragningen mellem rabatpraksis og direkte ekskluderende adfærd.