Direkte anvendelse og harmonisering af udbudsreglerne
Europa-Kommissionen foreslår at samle udbuds-, forsynings- og koncessionsdirektiverne i én forordning, som får direkte virkning i alle medlemsstater. Det vil begrænse nationalt råderum for procesudformning og indebærer, at den danske udbudslov ikke kan videreføres i sin nuværende form.
En forordning vil fremme ensartet praksis på tværs af EU og reducere forskelle i gennemførelse. For danske ordregivere og tilbudsgivere betyder det behov for at tilpasse interne politikker, skabeloner og it-understøttelse til EU-niveauets procedurekrav.
Ny proceduremodel og styrket fokus på kvalitet
De gældende procedurer foreslås erstattet af en åben og en dynamisk procedure, begge med mulighed for egnethedskrav og forhandling, samt en særskilt innovationsprocedure. Innovationspartnerskaber samles i den nye innovationsramme, mens anvendelse af forhandling uden bekendtgørelse placeres i et kapitel om særlige procedurer og redskaber.
Tildelingen standardiseres omkring bedste forhold mellem pris og kvalitet. Kvalitet skal som udgangspunkt vægte mindst 30 procent og som minimum 50 procent ved arbejdskraftsintensive kontrakter. Fravigelse forudsætter, at kvaliteten sikres gennem tekniske specifikationer eller kontraktbetingelser.
Reglerne om unormalt lave tilbud skærpes. Ordregiver skal benchmarke pris og omkostninger mod blandt andet øvrige tilbud, eget markedsprisestimat og tidligere sammenlignelige kontrakter. Kan tilbudsgiver ikke give en tilfredsstillende forklaring, skal tilbuddet udelukkes.
Ensartede rammeaftaler og mulighed for europæisk præference
Forslaget indfører faste løbetider for rammeaftaler på tværs af sektorer: op til tre år for eneleverandøraftaler og op til fem år for flerleverandøraftaler. Reglerne vil gælde uafhængigt af, om anskaffelsen i dag hører under det klassiske udbudsdirektiv, forsyningsområdet eller koncessioner.
Ordregivere får desuden adgang til europæisk præference. Deltagelse vil efter omstændighederne kunne begrænses til økonomiske aktører fra EU eller EØS, og der kan stilles krav om EU-oprindelse for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder eller gives evalueringsmæssige fordele til sådanne tilbud. Anvendelse forudsætter gennemsigtighed og saglig begrundelse.
Lær om udbudsloven og effektive udbudsprocesser på praktisk kursus
Læs mere her →Sikkerhed, digital infrastruktur og tidsplan
Et nyt regelsæt pålægger ordregivere at identificere og håndtere sikkerheds- og samfundssikkerhedsrisici gennem hele udbudslivscyklussen – fra planlægning og markedsdialog til tildeling og kontraktgennemførelse – uanset kontraktens værdi. Foranstaltninger kan fastsættes i tekniske specifikationer, udvælgelses- og tildelingskriterier eller i kontraktvilkår.
Forslaget introducerer også en fælles digital infrastruktur for offentlige indkøb i EU, herunder en elektronisk egnethedstjeneste, der kan indhente dokumentation automatisk fra nationale og europæiske registre. Politisk tilsigtes afslutning af forhandlinger inden udgangen af 2027 med forventet anvendelse fra omkring 2030. Forslaget kan læses på engelsk her.
