Hovedtendenser i Kommissionens årsrapport
EU’s FDI-ramme bygger på en samarbejdsmekanisme, hvor medlemsstater deler sager med Kommissionen og hinanden. Den nyeste årsrapport viser markant mere faktisk screening og hurtig behandling af bemærkninger.
Årets nøgletal viser blandt andet:
- 55 % af anmeldte investeringer blev screenet i 2022 mod 29 % i 2021 og 20 % året før.
- 86 % blev godkendt uden vilkår, 9 % med tilsagn, 1 % forbudt, og 4 % ophørte ved opgivelse.
- 59 % af sagerne vedrørte produktion på tværs af energi, forsvar, sundhed, transport og cybersikkerhed.
- Primære oprindelseslande var USA, UK, Kina, Japan, Caymanøerne og Canada.
- 90 % af de notificerede screeninger kom fra Danmark, Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien.
- Kommissionen afgav bemærkninger inden for 15 dage i 87 % af sagerne.
Kommissionen fremhæver, at ordningen beskytter mod risici for offentlig orden og sikkerhed uden at svække EU’s åbenhed over for investeringer.
Dansk vinkel
Danmark har bidraget væsentligt til antallet af sager, men ændringen af investeringsscreeningsloven i sommeren 2023 indfører faseopdelt sagsbehandling i Erhvervsstyrelsen. Notifikation til EU forventes som udgangspunkt først i sager, der går i fase 2.
Virksomheder bør tidligt afklare anmeldelsespligt, tidslinjer og mulige tilsagn, især ved transaktioner i følsomme sektorer, og koordinere FDI-spor på tværs af jurisdiktioner.
Udsigt til justeringer
FDI-reglerne forventes konsolideret, og Kommissionen forbereder evaluering og forslag til justeringer. Der drøftes også en mulig ramme for outbound-investeringer fra EU.
Se Kommissionens rapport på dokumentregistret hos Europa-Kommissionen: COM(2023)590.
