Vestre Landsret har fastslået, at en virksomhedsejer, der blev dobbeltbeskattet som følge af en fejl ved en skattefri virksomhedsomdannelse, havde krav på erstatning fra sin revisor. Dommen understreger, at dobbeltbeskatning ikke kan sidestilles med fremrykket beskatning, og at skatteyder ikke kan pålægges at realisere sine kapitalandele for at opnå en hypotetisk fremtidig skattebesparelse.
Sagens kerne
Ejeren drev udlejning af fast ejendom og gennemførte en skattefri virksomhedsomdannelse. Et allerede beskattet tilgodehavende på mellemregningskontoen blev ved en forglemmelse ikke hævet før omdannelsen, men indgik i det nystiftede selskabs egenkapital. Da beløbet senere blev udbetalt til ejeren, kvalificerede Skattestyrelsen udbetalingen som udbytte, hvilket udløste udbyttebeskatning af et beløb, der allerede tidligere var beskattet.
Reglerne i virksomhedsomdannelsesloven kræver, at alle aktiver og passiver overdrages ved omdannelsen. Beløb på mellemregningskonto kan holdes uden for omdannelsen, hvis de udlignes ved udbetaling inden omdannelsesdatoen. Sker det ikke, indgår beløbet i selskabets egenkapital, og efterfølgende hævninger udløser udbyttebeskatning.
Retlig ramme og argumenter
Revisor gjorde gældende, at den forhøjede anskaffelsessum på anparterne reducerer en fremtidig skattepligtig avance og derfor må behandles efter Højesterets praksis om finansieringstab ved fremrykket beskatning (U 2007.1104 H). Efter dette spor kan selve skatten ikke kræves erstattet, men kun byrden ved at måtte betale tidligere end forventet.
Landsretten afviste analogien. Dobbeltbeskatning er ikke en fremrykning af en latent skat, men en faktisk merbeskatning, der kunne have været undgået. En mulig senere skattefordel er usikker, afhænger af et fremtidigt salg og kan ikke kræves realiseret som led i tabsbegrænsning.
Landsrettens begrundelse og betydning
Både byret og landsret fandt, at der forelå en ansvarspådragende rådgivningsfejl. Skatteyder havde lidt et reelt tab ved at betale udbytteskat af et i forvejen beskattet beløb. Domstolene lagde vægt på, at skatteyderen ikke kan pålægges at afstå anparter eller likvidere selskabet alene for at muliggjøre en eventual skattebesparelse.
Afgørelsen tydeliggør grænsen mellem fremrykket beskatning og dobbeltbeskatning i erstatningsretten. For rådgivere skærper dommen kravet om stringent håndtering af mellemregningsposter ved omdannelser, herunder klare procedurer for udbetaling før omdannelsestidspunktet. For virksomheder viser afgørelsen, at tab ved dobbeltbeskatning som udgangspunkt kan kræves erstattet, når fejlen kan henføres til rådgivningen.
