Hovedlinjer i forslaget
Grønland bevæger sig mod et egentligt FDI-regime med et lovforslag, der giver myndighederne hjemmel til at screene og om nødvendigt forbyde udenlandske investeringer, hvis de kan true sikkerhed eller offentlig orden. Modellen spejler på flere punkter den danske ordning og kombinerer en obligatorisk tilladelsesordning for særligt følsomme sektorer med en frivillig, tværsektoriel anmeldelsesmulighed.
Begrebet udenlandsk investor omfatter både fysiske og juridiske personer uden grønlandsk hjemsted eller fast bopæl samt udenlandske statslige organer. En investering foreligger ved direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol, typisk ved 25 % eller flere stemmer eller kapital, ved spring til 1/3, 50 %, 2/3 eller 100 %, eller hvor der opnås bestemmende indflydelse gennem aftaler om ledelse, drift, finansiering eller kritiske aktiver. En catch all-bestemmelse omfatter desuden aktiviteter, der i sig selv kan udgøre en sikkerhedstrussel.
Obligatorisk ordning og følsomme sektorer
Investeringer i udpegede, følsomme områder kræver forudgående tilladelse fra Naalakkersuisut. Formålet er at forhindre uønsket udenlandsk kontrol med kritisk infrastruktur og teknologi. Vurderingen vil bl.a. se på forbindelser til udenlandske regeringer, tidligere sikkerhedsrelevante hændelser, mulige bånd til kriminalitet og forsøg på omgåelse via stråmænd.
De sektorer, der forventes fastlagt nærmere i bekendtgørelse, omfatter følgende kategorier:
- Forsvar og beslægtede leverancer.
- IT-sikkerhedsfunktioner og behandling af klassificerede oplysninger.
- Produktion af produkter med dobbelt anvendelse.
- Anden kritisk teknologi.
- Kritisk infrastruktur.
- Råstofområdet, herunder aktiviteter omfattet af råstofloven og mineralaktiviteter.
- Selvstyreejede selskaber med flertalsejerskab.
Frivillig anmeldelse og efterfølgende kontrol
Uden for de følsomme sektorer kan investorer frivilligt anmelde investeringer for at opnå klarhed, både før og efter gennemførelse. Ordningen kan reducere transaktionsrisikoen, særligt hvor ejerkæder, kontrolrettigheder eller teknologiadgang skaber sikkerhedsmæssig tvivl.
Naalakkersuisut får samtidig kompetence til i op til fem år efter closing at rejse sager om ikke-anmeldte investeringer uden for den obligatoriske ordning og påbyde afvikling, hvis de vurderes truende for sikkerhed eller offentlig orden. Fokus vil være på reelle kontrollerende forhold, herunder indirekte ejerskab, vetorettigheder og brug af stråmandskonstruktioner.
Screeningsmyndighed, gebyr og ikrafttræden
En særskilt screeningsmyndighed skal forberede sager i tæt dialog med efterretningstjenester og relevante sektormyndigheder; endelig afgørelse træffes af Naalakkersuisut. Der indføres hjemmel til at opkræve anmeldelsesgebyr for at dække administration og sagsbehandling.
Lovforslaget behandles nu i Inatsisartut og er tiltænkt ikraftsat 1. januar 2026 med fremadrettet virkning. Modellen ligner den danske, men adskiller sig med en højere ejerandelsgrænse på 25 % og med eksplicit inddragelse af råstofsektoren og selvstyreejede selskaber. Virksomheder og investorer bør indarbejde FDI-screening i transaktionsplanlægning, betingelser og tidslinjer samt opdatere compliance- og governanceprocesser.
Se forslag til Inatsisartutlov om screening af visse udenlandske investeringer her. Læs Naalakkersuisuts bemærkninger her. Læs forelæggelsesnotatet her.
