Fradragsret for krydsende børnebidrag er ikke ubegrænset. Landsskatteretten har fastslået, at fradrag kan afskæres ud over normalbidraget, hvis parternes aftalte bidrag står i åbenbart misforhold til bidragsyderens økonomi. I den konkrete praksis blev fradraget begrænset til normalniveauet, selv om der forelå en gensidig aftale mellem forældrene.
Udgangspunktet er, at bidragspligten typisk fastsættes af Familieretshuset, medmindre der er reelt ligedelt samvær og begge forældre afholder ekstraordinære forsørgelsesudgifter. Skattemæssigt kan kun den del af et børnebidrag, der overstiger et mindre årligt grundbeløb, fradrages. For aftalebaserede bidrag kræves det, at aftalen er tilstrækkelig klar om beløb og løbetid, at der er tale om løbende ydelser, og at betalingerne kan dokumenteres.
I den omtalte sag havde hver forælder ét barn boende og en aftale om krydsende betalinger til udgifter som skole, transport og fritidsaktiviteter. Bidragene lå væsentligt over normalbidraget set i forhold til bidragsyderens indkomst. Landsskatteretten lagde vægt på proportionalitet og fandt, at fradraget ikke kunne omfatte den forhøjede del.
For praksis betyder det, at forældre, der indgår aftaler om krydsende børnebidrag, bør sikre, at beløbene står mål med indkomstforholdene, svarer til almindelig administrativ fastsættelse og kan dokumenteres. Ved tvivl kan vejledning indhentes hos Familieretshuset.
