Kommunerne fastsætter i dag takster for friplejehjem på et uklart retligt grundlag, hvilket skaber betydelige forskelle i døgntakster og usikkerhed for leverandører og investorer. Med udløbet af overgangsordningerne vil alle friplejehjem senest i 2025 være omfattet af den kommunale afregningsmodel, hvilket kan medføre markant lavere takster for en række aktører.
Takstmodellen og kommunal praksis
Den gældende model skal skabe sammenhæng mellem kommunale omkostninger og private leverandørers afregning, men den giver kommunen stor metodisk frihed. I praksis anvender mange kommuner egne langsigtede gennemsnitsomkostninger som udgangspunkt, og begrænset indsigt i beregningsgrundlaget svækker gennemsigtigheden.
Modellen består af følgende trin, som kommunen skal følge i prioriteret rækkefølge:
- Aftalte takster mellem kommune og friplejeleverandør med afsæt i leverandørens vejledende takster.
- Kommunalt fastsatte takster baseret på kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for tilsvarende tilbud.
- Hvis egne omkostninger ikke kan beregnes, takster som kommunen ville kunne opnå ved anbringelse i et tilsvarende eksternt tilbud.
Overgang og regulering
Friplejehjem godkendt før 1. juli 2015 har været på nationale takster i op til 10 år. Når disse udfases, kan genberegninger føre til lavere afregning. Nye vejledninger fra KL og BDO samt evaluering fra VIVE ændrer ikke det retlige udgangspunkt: Kommunen udøver et skøn under begrænset regulering, og dokumentation samt begrundelse bliver central for retssikkerheden.
Et stridspunkt er, om kommuner skal regulere eller kompensere for ekstraordinære prisstigninger. Afgørende er, hvad parterne kontraktuelt har aftalt om regulering, indeks og ændrede forudsætninger. Uden klare reguleringsklausuler er retstilstanden usikker.
Kontraktuelle anbefalinger
Leverandører og investorer bør tidligt teste takstniveau og sikre en gennemsigtig aftale med kommunen. Følgende elementer bør indarbejdes for at reducere risiko:
- Beskrivelse af beregningsmetode, datagrundlag og adgang til dokumentation.
- Reguleringsmekanismer, herunder indeks, ekstraordinær regulering og tidspunkt for justeringer.
- Håndtering af væsentligt ændrede forudsætninger og midtvejsrevision.
- Tvistløsningsklausuler samt krav til begrundelse og oplysningspligt.
